I kælderen 366 er der betalingsvaskeri med vaskemaskiner og tørretumblere. Der betales med dit personlige vaskekort, som du får ved indflytning. Opkrævningen for vask kommer sammen med huslejen.
En vask koster 10,- kr.
Vær opmærksom på at vaskekortet, fungerer som et kreditkort, og er personligt. Du hæfter derfor for misbrug af kortet, herunder misbrug i forbindelse med at kortet er bortkommet. Hvis du taber dit kort, skal du straks meddele varmemesteren dette, så vaskekortet kan spærres og misbrug undgås. Kort skal erstattes med 75 kr. ved bortkomst eller beskadigelse. Henvendelse sker til varmemesteren. Ligesom vask påføres udgiften huslejeopkrævningen.
Husk at tømme lommerne i tøjet inden du lægger det i vaskemaskinen!
Lad ikke dit vasketøj ligge for længe efter at vasken er færdig. Det bliver hurtigt et problem, når alle kurvene er fyldte. Desuden øger det også risikoen for at nogen “kommer til” at tage dit vasketøj.
Sæbe og skyllemiddel: Vaskemaskinerne har indbygget sæbedosering, og tilføjer derfor automatisk sæbe til din vask. Under vasken vejes tøjet, og maskinen doserer derfor sæben i en passende mængde. Du kan vælge mellem hvid, kulørt eller ingen sæbe, på displayet oven på maskinen. Derudover kan du også vælge at tilføje skyllemiddel. Evt. sæbe og skyllemiddel koster ikke ekstra.
Bøjle-bh: Vil du vaske bøjle-bh, skal du bruge en vaskepose, ellers risikerer du bare at ødelægge vaskemaskinen, dit tøj eller andres tøj, når de vasker senere i samme maskine. Det er dyrt, når maskinerne hele tiden skal repareres p.g.a. sådan en lille ting.
Farvning af tøj: Det er ikke tilladt at bruge vaskeriets maskiner til at farve tøj.
Glemt tøj: Ligger tøj i vaskeriet i længere tid uden at blive afhentet, kan det lægges ind i skabet med påskriften ”glemt tøj”. Så hvis du har mistet tøj, er dette et godt sted at lede efter det. Ligger tøj i glemt-tøj-skabet i længere tid, bliver det smidt ud.
Rengøring: Selvom vi har en rengøringsmedarbejder, der sørger for at holde vaskeri og fællesrum rent, bør du stadig sørge for at rydde op efter dig, og gøre rent, hvis du har spildt vaskepulver el. lign. på maskiner og/eller gulv!