Alle 110 etværelseslejligheder er ens. Lejlighederne er udstyret med eget bad, toilet og køkken. Bruttoarealet er 25m² - dvs. incl. gang, pulterrum og andet fællesareal. Nettoarealet er 18,25m².
Etværelseslejlighederne ligger på Skejbyparken 362, 364, 366 og 368.
Alle bygningerne er i to etager. I 362 og 364 ligger lejlighederne over for hinanden på fællesgange med hver 16 lejligheder. 366 og 368 har derimod udvendige svalegange på hhv. 12 og 11 lejligheder.
Gulvet i værelset er bøgeparket. Alle lofter er hvidmalede. I lejligheden er der tre faste skabe. To af dem kan bruges til tøj eller andet. Det tredje skab er fyldt med rør, el-, vand- og varmeinstallationer. De to vinduer har faste persienner af aluminium.
De 34 toværelseslejligheder ligger på Skejbyparken 360 og 370. Begge bygninger er i to etager. I 370 ligger lejlighederne over for hinanden på fællesgange med hver 10 lejligheder. 360 har derimod udvendige svalegange med hver 7 lejligheder. Alle lejligheder er udstyret med eget bad, toilet og køkken.
Arealmæssigt er lejlighederne lige store, men der er forskel på, hvordan lejlighederne i de to bygninger er indrettet. Bruttoarealet er 41,2m² - dvs. incl. gang, pulterrum og andet fællesareal. Nettoarealet er 30,5m².

De 48 halvandetværelseslejligheder er beliggende på Ladefogedvej 251-275, og er opført i 2011. Lejlighederne er fordelt på tre bygninger, med hver sin farve på indgangspartier og køkkengulv. Der er således hhv. en grøn, en rød og en blå blok. Alle tre bygninger er i to etager.
Bruttoarealet er 39 m² - dvs. incl. gang, pulterrum og andet fællesareal. Alle lejligheder er udstyret med eget bad, toilet og køkken.
Lejlighederne er opdelt i to afdelinger, med køkken og bad i midten. Køkkenzonen er belagt med farvet linoleum, der matcher farven på det udendørs indgangsparti. De to øvrige områder er belagt med parketgulv.
